2 måneder, 8 dage og 6 timer

06-Juni-2017

Så længe har jeg været røgfri nu :-)
Den 11. maj var jeg igen på stop kursus, hvor jeg igen fik en opgave. Jeg kom jo til at fortælle, at der var en dag, hvor jeg havde glemt og tage plaster på og først var kommet i tanke om det flere timer efter :-)
Så instruktøren fortalte mig, at fredag morgen (jeg havde gudskelov fri) skulle jeg vente så lang tid som muligt med at sætte mit plaster på.

Okay, op fredag morgen, uden plaster. Og ved i hvad, jeg har endnu ikke sat det plaster på ;-) Det gør mig faktisk rigtig stolt :-)

Så 3½ uge uden hjælpemidler, og jeg er stadig en røgfri ryger :-)

Jeg syntes det går nemmere og nemmere, men der kommer da stadig, de her bagholds angreb, hvor tanker kommer, at jeg burde tage en smøg :-( men tanken er meget flyvsk, så den når ikke og rodfæste sig :-)

Og jeg kan prale af, at jeg bliver udsat for alle mulige tilfælde af folk der stadig ryger i nærheden af mig :-( uden at jeg har trang til en smøg. Ikke engang i min brandert har jeg lyst til en smøg mere :-)

Men jeg syntes det er skide dårligt af min egen mand, at han ikke vil gå ud i køkkenet når han ryger. Og det er ikke fordi jeg er blevet hellig, at jeg siger det, men fordi mine lunger ikke kan tåle det. Men det kan jeg ikke få ind i hovedet på manden. For han mener, at når jeg kan være i røgen når vi er i byen, så kan jeg også hjemme :-(
Han fatter ikke det der, med at hjemme kan jeg holde fri fra røgen, her behøver jeg ikke og udsætte mig selv for den. Jeg kan jo ikke tillade mig (og jeg vil heller ikke) at sige til folk, at de ikke må ryge hjemme hos dem selv, når jeg er der ;-(